Drømmenes fort

Jeg vil gerne bygge et telt i vores stue, ud af stole og tæpper og puder. Jeg vil gerne le med dig og fortælle, at dette er drømmenes fort, og hvor vi to kan kreere verden og skabe noget større, sammen. Vi kunne blive derinde, og aldrig komme ud i realiteten, igen. Jeg kunne fortælle dig om mine yndlingsbøger, du om din yndlingsfarve, og vi kunne spille alverdens spille - og du ville lade mig vinde, for du ved, hvor gerne jeg vil uden at snyde.
Vi kunne drikke kaffe - eller te - og se daggryet bryde frem udenfor vores vindue, og jeg kunne tilbringe en evighed i dine arme, inde i vores telt. Vores telt som er lavet med kærlighed og af drømmenes stof, af vores tro.
Du kunne vække mig om morgenen og spille høj musik og grine lidt for højlydt, en irriterende latter, som skærer sig ind i mine ører - og verden ville være bestående af pudekampe, lyskæder og bøger.
Vi kunne bygge et telt ud af drømme... Jeg kunne ligge med mit hoved mod dit bryst og finde svar i dine melodier, hvis du vil?

Forårs syge

Det er forår, og jeg er syg
måske
af kærlighed

Give in.

Jeg plejede altid at overgive mig til dine brune øjne. Dér følte jeg mig tryg og dér kunne jeg være mig selv fuldt ud. Det var nogle øjne, som jeg var dybt forelsket i. Det var dem, jeg kiggede ind i, da læberne formede et: "Jeg elsker dig" for første gang, og det var dem, jeg havde overgivet mig til, da du i mørket hviskede mit navn. Det var dem, jeg søgte hen til, da mine egne øjne blev oversvømmet. De var her altid. De var altid klar til at smile til mig, trøste mig eller sove med mig.
Men nu hvor dine øjne ikke er her længere, har jeg intet sted at føle mig tryg. Og jeg tør ikke at se folk i øjnene mere; jeg er så bange for, at de vælger at forsvinde... ligesom du gjorde.