3. maj 2010

Give in.

Jeg plejede altid at overgive mig til dine brune øjne. Dér følte jeg mig tryg og dér kunne jeg være mig selv fuldt ud. Det var nogle øjne, som jeg var dybt forelsket i. Det var dem, jeg kiggede ind i, da læberne formede et: "Jeg elsker dig" for første gang, og det var dem, jeg havde overgivet mig til, da du i mørket hviskede mit navn. Det var dem, jeg søgte hen til, da mine egne øjne blev oversvømmet. De var her altid. De var altid klar til at smile til mig, trøste mig eller sove med mig.
Men nu hvor dine øjne ikke er her længere, har jeg intet sted at føle mig tryg. Og jeg tør ikke at se folk i øjnene mere; jeg er så bange for, at de vælger at forsvinde... ligesom du gjorde.

1 kommentar: